Hop fra den ene smukke ø til den anden!

Kan du ikke få nok af smukke strande? Så er øhop nok lige noget for dig! Det er klart den bedste måde at opleve de mest fantastiske strande på – især hvis du er typen, der helst ikke vil nøjes med én.

Et øhop er en helt speciel oplevelse, for her kan du faktisk få flere ferier i én! Eftersom du hopper fra ø til ø, kan du sammensætte din ferie, som du vil. På den måde kan du den ene dag ligge og dase på en uberørt bountystrand, og den næste kan du udforske øer fyldt med jungle eller hyggelige fiskerlandsbyer. Du kan selvfølgelig også vælge at hoppe fra det ene rolige paradis efter det andet – det er helt op til dig!

Der er mange vidunderlige øer rundt omkring i verden, så det er bare med at finde ud af, hvad du gerne vil opleve. Vil du bo på hyggelige, små resorts, bade på flotte strande og måske endda også snorkle lidt? Eller vil du helst bo et sted, hvor du har masser af faciliteter og aktiviteter, du kan fylde dagene ud med? Du  bliver også nødt til at beslutte, om du vil til (næsten) helt urørte øer, eller om du vil til øer, hvor du kan tage rundt og opleve naturen droppe ind på lækre, eksotiske restauranter. Tager du på øhop med os, sørger vi for at få sammensat netop det øhop, du drømmer om, og vi sørger for, at du virkelig kan nyde din ferie. Vi arrangerer fly, hotel og transport for dig, så du slipper for unødvendige bekymringer på ferien.

Øhop i især Thailand og Filippinerne er et stort hit blandt vores rejsegæster – men lad dig inspirere og find din egen personlige favorit!

Rejser til smukke paradisøer

Drømmer du om at rejse til en paradisø? Så hiv fat i os! Vi har rejser til paradisøer over hele verden, så vi kan garanteret hjælpe dig med at finde din egen favorit.

Vi kender paradisøer, hvor du kan snorkle i krystalklart vand og møde søheste, havskildpadder, djævlerokker og nysgerrige klovnfisk. Vi har også fundet de øer, hvor du kan slænge dig på stranden og bare slappe af med en forfriskende drink i hånden. Vi kender både paradisøer, hvor de eneste, du hilser på i løbet af dagen, er de lokale fiskere, og paradisøer, hvor der altid er liv og glade dage. Og så har vi fundet de bedste steder du kan spise friskfanget, grillet fisk på stranden med tæerne i sandet, mens du nyder solnedgangen.

Øhop i hele verden

Øhop er muligt rigtig mange steder i verden – og her hos C&C Travel bestræber vi os på at tilbyde dig de bedste øhop, uanset, hvor du gerne vil hen. Vi har udvalgt vores favoritøer rundt omkring på kloden, så her får du et lille udpluk af nogle af de destinationer, vi tilbyder øhop til.

Øhop i Asien

Et øhop i Asien er drømmen for mange! Tænk engang at få lov at nyde livet på ikke bare én, men flere fantastiske øer på samme rejse! I Asien kommer øerne i alle størrelser – så uanset, om du gerne vil have lidt liv omkring dig, om du vil have mulighed for forskellige udflugter, eller om du bare gerne vil nyde roen på en hvid paradisstrand, så kan du finde dit drømmeøhop her.

På et øhop i Thailand kan du fx shoppe, tage på turen i regnskoven og snorkle i krystalklart vand på et øhop til Koh Samui, Koh Pha Ngan og Koh Tao. Leder du efter masser af fred og ro, kan du i stedet nyde udsigten over rismarker og frodige bjerge, slappe af i palmetræernes skygge og give dig tid til at stirre ud på det azurblå vand på et øhop til Koh Lanta, Koh Ngai og Koh Mook.

Afslapning står også på programmet på et øhop i Filippinerne, for her venter der virkelig strande i verdensklasse! Tager du på øhop til Malapascua, Bantayan og Moalboal på Cebu, får du masser af fantastisk snorkling og u-turistede strande – perfekt for dig, der drømmer om at komme lidt væk fra det hele. Vender du derimod snuden mod El Nido, kan du derimod tage på sejlture til de mest turkisblå laguner, du kan forestille dig, og nyde det hyggelige strandliv med beachvolley, farverige drinks og god stemning på en af verdens bedste strande.

Lidt anderledes oplevelser venter på et øhop i Indonesien. Her kan du opleve grønne risterrasser, fantastisk snorkling og den ene rolige paradisstrand efter den anden på et øhop til Bali, Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Leder du derimod efter indonesiske øhop med masser af eventyr, kan du kombinere Bali med Komodo-øerne og besøge en lyserød strand, nyde udsigten over kaktussletter og spejde efter de store komodovaraner!

Øhop i Caribien

Caribien er en oplagt destination for et øhop – og vi har kastet vores kærlighed på Dansk Vestindien! Her kan du fordybe dig i øernes spændende historie, tage på vandreture til gamle sukkermølleruiner i junglen, nyde lyden af caribiske rytmer og selvfølgelig slappe af på strande i absolut verdensklasse! Dansk Vestindien er altså oplagt til et øhop for dig, der leder efter et sted, hvor du kan krydre nogle dejlige dage på stranden med udflugter i den smukke natur og en masse historiske oplevelser.

Øhop i Sydamerika/Nordamerika

Vil du gerne på øhop ikke kun for strandenes skyld, men også for at hoppe fra den ene store naturoplevelse til den anden? Så skal du måske overveje et øhop til Nord- eller Sydamerika.

Et øhop til Hawaiis smukke øer vil give dig pladsproblemer på hukommelseskortet på kameraet – for uanset, hvor du vender dig hen, vil du blive mødt af det ene vilde syn efter det andet! Du kan opleve vandfald, jungle, vulkaner, lava, bambusskove og grønklædte, farvestrålende klippebjerge. Heldigvis er der også skønne strande overalt på Hawaii, så trænger du til lige at lade de mange indtryk bundfælde sig, kan du sagtens slå dig ned på en gylden sandstrand og lade blikket vandre ud over det azurblå vand.

Elsker du dyr, er det et must at tage på øhop til Galapagosøerne i Ecuador! Her er dyrelivet helt unikt, og intet andet sted i verden kan du komme så tæt på dyrelivet. Du skal faktisk passe på, hvor du træder, for det er ikke altid, at dyrene mener, at de skal flytte sig, bare fordi du kommer brasende. På de forskellige øer venter der meget forskellige oplevelser. Derfor er Galapagos et oplagt sted at øhoppe. Vi anbefaler, at du tager med på et minicruise rundt fra ø til ø, mens du nyder den fantastiske udsigt og tænker på, hvordan Darwin i sin tid udforskede disse helt specielle øer.

Øhop i det Indiske Ocean

Et øhop i det Indiske Ocean er for mange definitionen af et øhop i paradis! Sådan et øhop tager du på, når den skal have ekstra gas – for nej, det er ikke spor billigt. Til gengæld får du paradisstrande, som du ser dem på postkort, for alle pengene!

Maldivernes mange små atoller byder på masser af afslapning på et skønt øhop! Her er kridhvidt sand, der knirker når du går i det, og krystalklart vand, hvor der gemmer sig en farverig verden af fisk og koraller under overfladen. Her er ikke meget andet at lave end bare at nyde omgivelserne – så pak en bog i kufferten og gør dig klar til at tage dagene helt i dit eget tempo. Da Maldiverne ligger i rimelig flyveafstand fra fastlandet, er det en oplagt destination at kombinere med oplevelsesrig rundrejse. På den måde får du både tanket op på eventyrkontoen, og samtidig god tid til at lade alle de nye indtryk bundfælde sig. Hvad siger du for eksempel til at spejde efter elefanter, besøge den berømte Løveklippe og tage på en af verdens smukkeste togture i Sri Lanka, inden du runder af med badeferien over alle badeferier?

Seychellernes strande topper igen og igen listen over de smukkeste strande i verden – og det er ikke svært at forstå hvorfor! Det er de fantastiske strande, der er hovedattraktionen på Seychellerne, men der gemmer sig også andre små oplevelser, der kan spice de dovne dage på stranden lidt op. Oplev det hele på et øhop! På øen Praslin har naturparken Vallée de Mai ry for at være den oprindelige Edens have, og her kan du leve din indre Tarzan ud blandt lianer og skyhøje palmer. På Mahé kan du tage en lynhurtig gåtur gennem verdens mindste hovedstad, og på afsindigt smukke La Digue kan du leje en cykel og køre rundt og spejde efter vilde kæmpeskildpadder. Vores favoritøhop til Seychellerne besøger alle tre øer, men du kan selvfølgelig vælge og vrage, som du vil.

Bestil dit næste øhop hos C&C Travel

Vi hos C&C elsker øhop i alle former og farver! Derfor har vi også sammensat en masse gode rejseforslag, så du kan få inspiration til at finde lige netop din favorit. Vi mener dog, at vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig ud på netop det øhop, du drømmer om. Derfor vil vi i samarbejde med dig skræddersy rejsen efter dine ønsker, så du kan besøge lige de steder og strande, hvor du allerhelst vil slå dig ned i en solstol med en forfriskende kokosnød i hånden. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om de forskellige muligheder, og for at få et uforpligtende rejsetilbud på dit næste øhop.

Her ser du vores favoritter, men vi er mere interesserede i, hvad du ønsker af oplevelser!

Hvad er vigtigt for dig? Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af