Rejser til Bali

Rejser til skønne Bali

Bali er nok Indonesiens mest kendte ø – det er den ø i landet, som de fleste besøger. Og det er ikke svært at forstå hvorfor! Den lille, grønne indonesiske ø er så farvestrålende og smilende og tager imod dig med lysegrønne risterrasser. Balis menneskelige ansigt bliver tydeligt i den utroligt gæstfri befolkning – her er livsglæden og spiritualiteten stor!

På Bali mødes du af lysegrønne risterrasser, hinduistiske templer, jungle med makakaber, spirituelle danseforestillinger og dejlige strande. Og selvom øen ikke er så stor, vil du se flere vulkaner i det frodige landskab. Værd at fremhæve er særligt vulkanerne Gunung Agung og Gunung Batur ved den smukke Batur sø.

Spiritualiteten på Bali

Når du rejser rundt på Bali, vil du med det samme lægge mærke til balinesernes mange traditioner og skikke. Bali har mange traditioner, og du oplever virkelig øens kultur, når du går ud om aftenen. Både dans og musik fylder gaderne – kvinder i guld og traditionelle dragter og mænd i masker og farvestrålende tøj. På Bali er hverdagen både farverig og intens, og du oplever konstant befolkningens spiritualitet og smittende livsglæde.

Dyk ned i Balis kultur

Besøg også et de mange, mange templer, som øen er så kendt for. Balis kultur går flere tusinde år tilbage, hvilket sætter sit tydelige præg på øen. I dag er der mere end 10000 templer på øen, hvilket ifølge forskerne har gjort det umuligt at kategorisere dem alle.

Vi vil dog anbefale alle at lægge vejen forbi Besakih. Dette tempel betegnes som både et af Balis og Indonesiens allerhelligste templer. Besakih er en samling af mere end 86 enkeltstående templer og er blevet kaldt Balis modertempel.

Byer på Bali

De flotteste udsigter ud over risterrasserne finder du i kunstnerbyen Ubud på det sydlige Bali. Det er en af vores absolutte favoritter, og du må ikke rejse til Bali uden at opleve det syn. Det er dét Bali, du kender fra postkortene. Udover rismarkerne skal du besøge Monkey Forest – abetemplet, der myldrer med legesyge makakaber. De smukkeste bjerge finder du derimod i Munduk, der ligger omgivet af regnskov, rismarker og kaffeplantager i højlandet.

På kyststrækningen ved hovedbyen Denpasar i det sydøstlige Bali ligger den skønne turistby, Sanur. Her finder du størstedelen af øens store luksuriøse resorts og de mest fantastiske strande, hvor du bare kan dase, bade og slappe af. Lovina Beach er et kystområde på den nordøstlige del af Bali, hvor der er en helt fantastisk fredelig stemning. Lovina er kendt for sine brede, mørke sandstrande med vulkansk sand og rolige bølger. Ud fra Lovina er der beskyttet koralrev, hvor små udriggerbåde sejler ud, og her kan du ofte se delfiner, der springer i solnedgangen. Bali er et af de mest fantastiske steder, du nogensinde vil opleve!

Vil du have en rigtig autentisk oplevelse og møde det ægte Bali, så bo på homestay i den lille landsby Abasan, der ligger omgivet af rismarker. Her kan du opleve livet på landet og få indblik i de balinesiske traditioner.

Læs mere om vores favoritbyer

Hoteller på Bali

På Bali finder du hoteller i alle størrelser, former og prisklasser! Lige fra dejlige familiehoteller tæt ved vandet til smukke resorts i ægte balinesisk stil med pool og flotte, frodige omgivelser. Her ser du vores bedste hoteller på Bali!

Vores favorithoteller på Bali

Kombinér din rejse til Bali med andre øer i Indonesien

Hos C&C Travel har vi mange rejser til Bali, og du kan også kombinere dit eventyr på Bali med en rundrejse i resten af Indonesien. Du kan for eksempel overveje at lægge vejen forbi fredfyldte Lombok, der byder på masser af smukke strande og regnskov, eller stemningsfulde Java, der byder på dampende vulkaner og frodig jungle.

Du bør også overveje at besøge Komodo-øerne med deres helt unikke natur og de hvæsende varaner. Mulighederne er mange! Uanset hvilken rejse du måtte vælge, kan du være helt sikker på at komme hjem med en kuffert fuld af oplevelser og sanseindtryk

Lad os skræddersy din rejse til Bali

Vi vil gerne skræddersy den helt perfekte Bali ferie til dig og din familie. Så uanset, om du ønsker at tilbringe flere dage på stranden med en drink i hånden eller ønsker mere tid til at opleve den fantastiske natur, så finder vi ud af det. Vi skræddersyr din drømmerejse i fællesskab.