Søgeresultater for:

#Byer

Mykonos

Mykonos er en smuk Kyklade-ø med masser af historie, charme og skønne strande. Øen ligger i hjertet af Kykladerne, en rejse på ca. 5 timer fra Grækenlands hovedstad, Athen. Mykonos er det perfekte sted for dig, der gerne vil opleve alt det skønne, Grækenland har at byde på - strande i verdensklasse, charmerende græske byer og lækker mad.  

Mykonos by er særligt kendt for sine smukke hvidkalkede huse med blå skodder og farvestrålende blomster, der kravler over husfacader og balkoner. På hovedgaden Matoyanni Street finder du små butikker, fortovscafeer og et stort udvalg af gode restauranter, tavernaer og barer. Generelt er Grækenland kendt for sin gode mad, og Mykonos er ingen undtagelse! Sæt tænderne i nogle lækre, ægæiske specialiteter fx “kopanistí” en blød og cremet ost, der er krydret med peber, som er særlig for lige præcis Mykonos.

Mykonos er en ø med masser af historie og kultur. Ifølge gammel græsk mytologi er øen opstået af kroppene fra kæmper, der blev dræbt af Herkules – og så er øen opkaldt efter Apollos barnebarn. Overalt i øens små byer, er der smukke, velbevarede kirker, og den græsk-ortodokse tro skinner igennem på øen. 

På Mykonos finder du nogle af Grækenlands smukkeste strande. Her smelter de gyldne sandstrande sammen med det smukke, turkisblå hav og de fine hvidkalkede huse i baggrunden. Hvis du vil besøge nogle af øens mest populære strande, med fart over feltet og en masse glade badegæster, skal du tage til strandene Paradise og Super Paradise. Hvis du er til mere rolige omgivelser, skal du besøge Ornos eller Psarou på øens sydkyst eller Ayia Anna, Kapari og Ayias Stefanos, hvor tempoet er lidt langsommere, og du kan nyde fred og ro.

Mykonos har også glimrende snorkling, hvis du vil udforske livet under vandet. Der er masser af gode dykkermuligheder og professionelle dykkercentre på øen. Til vandhundene er der også mulighed for at sejle, surfe eller drøne rundt på jetski.  

Mykonos er en feriedestination for alle – alt fra børnefamilier, til unge backpackere og jetsettere elsker at besøge det skønne ferieparadis. Derfor er der også noget for enhver smag!  


#Hoteller

Palm Paradise Cabanas & Villas

Palm Paradise Cabanas & Villas er virkelig et skønt sted! Det ligger lige ud til dejlige Goyambokka Beach et par kilometer fra Tangalle by, så her er fred og ro. Her er en fin pool ved siden af en lille restaurant med god mad, og så har de en større hovedrestaurant. Her kan du nyde lækre cocktails og seafood, mens du sludrer med det søde, smilende personale. Der er ikke så stor variation i maden, men den er god. Ejerne er et tysk ægtepar, der ikke blander sig så meget i hverdagen. Stranden er skøn, men her kan godt være strøm og bølger, så hvis du vil have helt roligt vand, må du en tur i poolen. Hotellet er opdelt i to afdelinger, så du bor enten i cabanas eller villaer, som ligger spredt rundt i en jungleagtig have - det er det tætteste, vi kommer på Coco Beach i Sri Lanka. Hvis du bor i cabanas spiser du et andet sted, end hvis du bor i villa.

De fine cabanas er rigtig godt og enkelt indrettet, og her er myggenet. De er bygget af lækkert træ med lertagsten. Her er ikke aircondition men i stedet luft mellem hyttens tag og vægge - det gør, at der er en kølig brise, og du kan falde i søvn til lyden af strandens bølger. Udenfor din cabana slapper du af i hængekøjerne eller på din terrasse og nyder livet under palmerne.

Villaerne er den opgraderede version af de skønne cabanas. De er lidt mere som små huse af flot, mørkt træ med store og flotte værelser, hvor du både har aircondition og wi-fi. Nogle er to-etagers familievillaer og andre er lidt mindre villaer, men fælles for alle er, at de har fine terrasser, så smid benene op og nyd de fantastiske omgivelser i den smukke jungleagtige have.


#Byer

Santa Cruz de Tenerife

Santa Cruz de Tenerife er Tenerifes hovedstad, og her venter dig mange spændende oplevelser! Byen ligger på øens nordøstlige kyst og har gennem tiden været én af Spaniens vigtigste havnebyer. I dag er havnen stadig travl og et vigtigt knudepunkt for transport, og hvert år lægger mange, store krydstogtskibe fra hele verden til i havnen.  

Gå på opdagelse i byens hyggelige centrum – start måske ved Plaza de España nær havnen. Den hyggelige plads ligger i hjertet af Santa Cruz, og her er der masser af se! På pladsen ligger en stor, kunstig sø, hvor du kan sætte dig og nyde en drink og den hyggelige stemning. Spadser op ad hovedgaden, Calle de Castillo, hvor der er glimrende shoppingmuligheder, hyggelige fortovscafeer og gode restauranter, hvor du kan sætte tænderne i lækre spanske tapasretter og friskfanget seafood.  

Endnu en ting, du skal opleve mens du er i Santa Cruz de Tenerife, er markedet ‘Nuestra Senora de Africa’ - et livligt marked med forskellige boder, hvor der er masser af liv og spændende varer at kigge på.  

Santa Cruz de Tenerife har mange smukke og historiske bygninger, og ved byens havn ligger byens nok mest populære og ikoniske bygning – Auditorio. Et moderne auditorium, der er inspireret af Operahuset i Sydney og er designet til at ligne sejlene på en yacht. Udover denne særlige bygning i havnen, ligger der mange kirker, katedraler, museer, historiske bygninger og botaniske haver, der er værd at udforske.  

Stranden i Santa Cruz, Las Teresitas, er en flot strand med gyldent sand, svajende, grønne palmer og smukt blåt vand. I baggrunden ligger Anaga-bjergene, der indrammer byen på smukkeste vis. Her kan du slænge dig i en strandstol, drikke en kold drink, mens du lytter til bølgernes brusen og nyde den flotte udsigt.  

I vaskeægte Rio de Janeiro stil, afholdes der i februar et magisk karneval i byen, der er det største i Spanien og det næststørste i verden. Karnevallet er så populært og vigtigt at det er blevet tilføjet til UNESCOs liste over bevaringsværdig kultur.


#Byer

Angra do Heroísmo (Terceira)

Angra do Heroísmo er Azorernes ældste og uden tvivl flotteste by. Den er hovedstad på den frodige ø Terceira og er en gammel havneby, der oser af charme og historie. Byen er rig på historie med sine overdådige kirker, palæer og barokhuse, og derfor er den gamle bydel også på UNESCOs liste over verdensarv. I byens smalle, brostensbelagte gader finder du et hav af gallerier, farvestrålende kolonitidshuse med røde tage og en fin, lysegrøn kirke.  

I det charmerende centrum kan du blandt andet besøge byens flotte katedral eller nyde roen i den botaniske have Duque da Terceira Garden. Byen byder på gode spisemuligheder, og særligt ved det hyggelige havneområde er der mange restauranter, som serverer lækker mad. Du kan tage forbi det historiske museum Posada de Sao Sebastiao, hvis du er på jagt efter mere af byens interessante historie. Byen har endda en lille strand, hvor du kan tage en dukkert på en varm dag. 

I juni er der fest i gaderne, når byens beboere fejrer Sanjoaninas. Faktisk er der rigtig ofte folkefest i gaderne.  

Tag vandreturen op på det nærliggende bjerg Monte Brasil. Her har du den bedste udsigt ud over byens røde tage, de blomstrende bjergsider og den grønne skov. Er du ikke frisk på at tage turen til fods, kan du også køre derop i bil. 

Oplev Terceiras flotte natur 

Terceira er kendt som ”den lilla ø” – men også denne er frodig med masser af landbrug og mosaikker af lysegrønne marker, grønt landskab og bjerge. Faktisk er her så meget landbrug, at øen har dobbelt så mange køer som mennesker! Terceira betyder ”Den tredje”, og den hedder sådan, fordi den blev opdaget som nummer tre af portugiserne.  

Øen har storslåede kyster, dejlige strande og et hav af flotte udsigtspunkter. Du kan køre rundt hele vejen rundt om øen på 2,5 time, så du kan nemt nå at opleve øens natur og bade på dejlige strande undervejs. Den mest kendte strand ligger ved strandbyen Prainha da Praia da Vitória med de farvestrålende huse. Når du ligger i det mørke sand, skal du holde øjnene åbne – måske spotter du en hval i vandoverfladen længere ude. 

De smukkeste udsigter og største oplevelser på Terceira 

Nogle af de smukkeste udsigter finder du ved Miradouro do Facho og på øens højeste punkt Serra de Santa Bárbara, hvor udsigten over øen er fænomenal. Øen er et mekka af gode vandrestier med flot natur. Du kan også se øen fra vandet. Tag en eftermiddagssejltur med en af bådene fra havnen og nyd roen på vandet, mens du ser solnedgangen og den fine by, der bliver oplyst af solens stråler.  

Du bør også opleve Algar do Carvão og prøve at gå inde i en uddød vulkan. Du går ad en slags overgroet tunnel, og på bunden ligger en sø af grønt vand, næsten som i Mexicos cenoter. Hvor tit kan man lige sige, at man har gået i en død vulkan? 


#Oplevelser

Smag dig gennem smukke Santorini

På denne tur skal du udforske det græske køkken, når du smager dig gennem Santorini.

Du begynder turen i Firostefani-landsbyen og ender den i øens hovedstad Fira. Undervejs stopper du syv steder for at opleve så mange sider af det græske køkken som muligt. Denne tur har alt, hvad du kan drømme om og mere til - lige fra traditionel græsk kaffe til lokal meze, lækre desserter og masser af god energi og højt humør. 

Du bliver mødt af din guide på et aftalt mødested i Firostefani. Herfra skal du gå på en fantastisk flot sti gennem traditionelle små byer i Firostefani og Fira. På turen kommer du forbi den berømte kirke med den blå kuppel, og du får en fantastisk udsigt til vulkanen. Det er virkelig et af de mest majestætiske syn, øen har at byde på. Herefter går du gennem den gamle bydel i Fira, hvor du ser den katolske kirke, og efterfølgende kan du slentre gennem byens shoppinggade.

Undervejs på turen får du mulighed for at smage på de fineste råvarer, Santorini har at byde på. Udforsk traditionel græsk gademad såsom den verdenskendte souvlaki, smagsfulde oste, pålæg og lokal olivenolie. Hertil kan du smage på de friske drikkevarer, øen har at byde på, fx lokal øl, vin og den kendte anislikør raki. Hvis du har mere plads i maven, kan du forkæle dig selv med lækre delikatesser og traditionelt slik fra et lokalt bageri. Her kan du prøve bougatsa, som er den græske version af filodej med creme i midten. Hvis du har brug for noget at skylle den ned med, kan du købe en god kop græsk kaffe. 

Findes der en bedre måde at lære om det græske køkken end ved selv at smage på retterne? Nyd øens betagende skønhed sammen med de smagsfulde retter fra Middelhavet på denne tur, der vil give dig et autentisk blik i øens kulinariske hemmeligheder.


1 2 3 17 18 19